close


Mads Øvlisen (NovoNordisk)

Mads Øvlisen (NovoNordisk)

Tidligere administrerende direktør for Novo Nordisk. Øvlisen er cand.jur. og advokat og blev i 1972 ansat i Novo Industri A/S, som han i 1981 blev administrerende direktør for. I forbindelse med Novo Industris fusion med Nordisk Gentofte fortsatte Øvlisen som direktør for det nye selskab frem til 2000. Frem til 2005 var han bestyrelsesformand for Novo Nordisk A/S og medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse, medlem af bestyrelsen i LEGO A/S fra 1990 til 2008, formand fra 1996 samt medlem af bestyrelsen for Wanås Fondet, Sverige. Han er desuden adjungeret professor i virksomheders sociale ansvar ved CBS og var 2006- 2010 medlem af TheUnited Nations Global Compact Board, New York, hvis Advisory group on SupplyChain Sustainability, han leder. Øvlisen var formand for Rådet for Samfundsansvar fra 2009 til 2012 og er netop udnævnt til formand for for mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd.

www.novonordisk.dk